1

Mikrotræning – Jeg er KÆMPE fan!

Er du hoppet med på den nye trend? Jeg er vild med det – det er nemt, lige ved hånden, kan gøres alle steder og i al slags tøj, lige når det passer dig og så længe det passer dig – det er da smart.

Og så gør det rent faktisk en forskel.

Bare 5-10 minutters mikrotræning i stedet for at sidde stille, giver kroppen et nyt skud energi og hjælper med at opbygge og holde dine muskler ved lige, så din træning bliver lettere.

Mikrotræning
Mikrotræning

Hvad er mikrotræning?

Mikrotræning er den nye trend, som har taget fitnessverdenen med storm. Det er en enkel og nem måde at få et hurtigt og effektivt træningsboost i hverdagen. Øvelserne kan udføres hvor som helst og når som helst, så du kan få en sund krop, selv når du har en travl hverdag. På bare 5-10 minutter kan du holde dine muskler ved lige og få mere energi og velvære. 

Du kan fx tage 20 push ups og 20 squats mens junior gynger på legepladsen. Bruge en træningsstation (eller en sten/bænk) du alligevel kommer forbi på din løbe- eller gåtur. Eller du kan lave lidt træning mens du står og vente på bussen eller venter på at kaffen bliver færdig.

Lidt stærkere hver dag!

Mikrotræning er med til, med små, sikre skridt at gøre din krop stærkere dag for dag og giver dig mere energi, styrke og velvære. Mikrotræning (gerne dagligt) giver et virkelig stort udbytte, og hjælper dig også til lettere at komme igennem et almindeligt træningspas. Jo flere forskellige muskelgrupper du rammer jo bedre – så skift gerne mellem ben, arme og mave mv. Og så er det bare at nuppe de 5- 10 minutter dagligt, hvor end chancen byder sig 🙂

Mikrotræning
Mikrotræning

Træn effektivt når som helst og hvor som helst!

Det er klart at der måske skal lidt overbevisning eller øvelse til lige at lave en omgang jump squats foran de andre ved busstoppestedet – men start i det små. 10 armbøjninger på køkkengulvet eller køkkenbordskanten mens du alligevel venter på at vandet koger. Eller leg med, når ungerne render rundt på legepladsen. Løb sammen med dem, gå i armgang eller hvad du nu kan finde på.

Jo flere af os der går i krig med mikrotræning, jo lettere bliver det at gøre det – foran andre 🙂 Og jeg er sikker på, at ligesom smil smitter, så smitter mikrotræning også. 

Så kom i gang, få et energiboost og humøret op, når du alligevel har en pause eller noget ventetid i løbet af dagen.

ALT tæller og ALT gør en forskel! Vil du hellere kaste dig ud i udendørs holdtræning? Så kig på vores oversigt her.

Følg med på instagram for tips til mere mikrotræning i hverdagen

Gratis træning

GRATIS PRØVETRÆNING Er du i tvivl? Du kan altid skrive til os og få en gratis prøvetime før du beslutter dig. GRATIS FÆLLESTRÆNING – ALLE

Din kurv
1.150,00 kr.
Scroll to Top