0

COPENHAGEN OUTDOOR

Dit udendørs træningsfællesskab💚

Copenhagen Outdoor ønsker at få dig mere ud i naturen, få dig til at mærke og bruge din krop. Opdage stjernerne, når du laver mavebøjninger, give dig glæden ved duften af græs, sved på panden og røde kinder.

Copenhagen Outdoor tror på, at et aktivt udendørs liv i et fællesskab giver en bedre livskvalitet.

Kom i form, hvor der er højt til himlen, plads til alle, og bliv en del af et fedt træningsfællesskab, hvor du er savnet, hvis du ikke er der.

Vi træner udenfor året rundt, uanset vejret.

Har du spørgsmål, så kontakte os på info@copenhagenoutdoor.dk

HVEM ER VI?

LOUISE EKDAHL

INDEHAVER OG GLAD FOR PUSH UPS

Louise elsker chokolade, sin familie og et godt glas vin med veninderne. Når hun ikke knokler med drømmen –  Copenhagen Outdoor, nyder hun at være aktiv udendørs og styrke hele sin krop.

Med sin mangeårige erfaring fra crossfit-verdenen og forskellige former for løb, har Louise opbygget en god balance mellem styrketræning og løb gennem årene. Udover det er Louise Certificeret personlig træner, Udendørstræner og løbetræner.

Louise er bevidst om, hvor vigtigt det er at styrke kroppen og opretholde balanceevnen hele livet. Derfor sørger hun altid for at træne hele kroppen på sine hold, hvor der både indgår elementer med høj og mindre høj puls.

Og så elsker hun push ups.

 

ANETTE SCHMIDT

ALTID PLANKE MED ET SMIL

Anette har været uddannet holdinstruktør siden januar 2009 og har derfor mange års erfaring med at undervise. Hun har undervist i “stram op” og puls/styrke, men har også erfaring med powertoning, bike, step, aerobic men også Zumba for både børn og voksne.

I hendes træning har hun fokus på hele kroppen og tænker både styrke og udenholdenhed ind. Som barn var hun til showdans, hip/hop og håndbold – og fra den gang til i dag har hun holdt sig i gang og bevæget sig.

Anette er en energibombe og hvis du hopper med på hendes hold, så lover vi, at du får noget igen – både af hendes store viden og energi.

Privat har hun en socialfaglig baggrund, og arbejder med sårbare børn og familier.

NATHASJA SZTUK

BOMSTÆRK IDRÆTS- OG DANSEMUS

Nathasja er vild med fredagsslik og filmhygge med sine 2 drenge og kæreste for der skal være balance i livet. Det betyder ikke restriktioner, men en ligevægt i altivitetsniveau og fornøjelser.
 
I øjeblikket læser Nathasja idræt på Københavns universitet, men når hun ikke sidder med Næsen i bøgerne nyder hun både dans og funktionel træning.
 
Nathasja har i sin tid været danser og er tidligere Danmarks mester i poledance. Derudover har Nathasja mange års erfaring med undervisning i fitness. Det gælder både de unge såvel som seniorerne. Hvis du kommer på nathasjas hold kan du regne med at hun svinger pisken, men altid med et glimt i øjet.
 
For Nathasja flyttede træningen udenfor da corona ramte, og det har kun givet mere blod på tanden for udendørs træning.

CATHARINA LINDGREEN

FAN AF FUNKTIONEL TRÆNING

Catharina – uddannet fysioterapeut og nemt ved smil.

Catharina har erfaring med holdtræning både inde og ude, og hun er ikke typen, der lader lidt regn eller blæst stå i vejen for en god træning. For ifølge Catharina handler det mest om at have det rigtige tøj på og møde op med et godt humør. Og måske er det faktisk lidt ekstra fedt at træne i regnvejr – den gode energi bagefter får man i hvert fald helt gratis.

Catharina er stor fan af funktionel træning, fordi det er træning, du kan bruge og tage med dig overalt. Hun elsker at få hele kroppen i gang og vil gerne give andre lyst til at opdage, hvor sjovt og effektivt funktionel træning kan være.

Som fysioterapeut er Catharina vant til at møde mennesker på forskellige niveauer og tilpasse øvelserne til den enkelte. Det gælder også, hvis kroppen driller lidt, eller der er små skader, der skal tages hensyn til.

På Catharinas hold kan forvente at komme hele kroppen igennem, få sved på panden og masser af godt humør. Og forhåbentlig går du hjem med både røde kinder og lidt mere energi.

 

PAUL PEERDEMAN

LEGEBARN OG GLAD LØBER

Mød Paul, han har rugby skills.

Paul er en habil rugby spiller og han kan godt lide at tage elementer fra rugby ind i træningen, så der bliver både løbet, leget og kastet med bold. Så kan du li at lege og få pulsen op, så er det Paul du skal træne med.

Udover rugby har Paul både erfaring med funktionel træning, løb og triathlon.

Paul har sammenlagt 15 års erfaring som træner, og er derfor god til at tilpasse sin træning til den enkelte og opmuntre sine deltager til at yde sit bedste.

Nogen af Pauls naturlige fokusområder er en stærk core, stabilitet af de små muskler, samt balanceevnen – gerne via leg.

VICTORIA RØMER

Idrætspige og fan af partner-workout

Siden barnsben har Victoria ikke kunne sidde stille. I følge hendes forældre kunne hun snildt hoppe på trampolin 4 timer på en dag!
 
Da Victoria så blev voksen, var der ikke tid til kun at bevæge sig hele dagen, så hun fandt et alternativ: At starte på en bachelor i Idræt og fysisk aktivitet på Københavns Universitet. På den måde kan hun i dag blive klogere på, hvorfor vi alle bliver så glade af at få rørt os.
 

I hverdagen, når der er pauser mellem anatomi og idrætshaller, hiver Victoria gerne en god veninde med i Fælledparken til en udendørs WOD.

Når Victoria ikke er på studiet, arbejder Victoria også som frivillig i en idrætsforening for blinde og svagsynede. Derudover elsker hun selvfølgelig også selv at træne, og med gode mennesker og god energi bliver træningen blot endnu bedre!

Copenhagen Outdoor er et frivilligt træningstilbud, der fokuserer på livsstil, sundhed og træning. Alt træning sker på eget ansvar. Vi henviser til  “Helbredstilstand og Personskade” under handelsbetingelserne

Træn udendørs året rundt med Copenhagen Outdoor

Det danske vejr kan være gråt og tungt, men sjældent så dårligt, at vi ikke kan være udenfor. Hos Copenhagen Outdoor ønsker vi at dele glæden ved udendørs træning og inspirere flere til at bruge naturen som en aktiv del af hverdagen.

Udendørs træning med fokus på glæde og fællesskab.
Vi sætter fokus på sjov og effektiv træning i det fri, hvor vi bruger naturen og byen som naturlige forhindringer. Du behøver ikke meget for at forbedre din kondition, styrke og livsglæde – og vi tror på, at det er både nemmere og sjovere sammen med andre.

Mikrotræning, maks træning og alt derimellem.
Hos Copenhagen Outdoor kombinerer vi løb, leg, tekniktræning og styrketræning – altid med fællesskabet i centrum. Vi ved, at lidt træning er bedre end ingen, og derfor giver vi også tips til, hvordan du kan få træning ind i en travl hverdag.

Udendørs træning – uanset vejr og årstid.
Vi tror på, at glæden ved at være ude ikke forsvinder, selvom det regner eller bliver mørkt. Tværtimod! Vi træner året rundt, og du er altid velkommen til at blive en del af vores træningsfællesskab.

Find det træningshold, der passer dig!

Scroll to Top