Kom med udenfor

Det danske vejr er til tider gråt og tungt, men det er sjældent, at det er så dårligt, at vi ikke kan være udendørs – og derfor ønsker Copenhagen Outdoor at give glæden ved at være udendørs videre til andre.

Vi har nu mere end 500 udendørs træningstimer i bogen – og det har regnet eller sneet samlet en time. 

Vi sætter fokus på glæden ved at træne udenfor – og bruger naturen og byen som naturlige forhindringer i vores træning. Der skal ikke meget til at for at opnå en øget livsglæde og bedre fysisk form. Og det er altid nemmere og sjovere sammen med andre.

Vi tror på, at det skal være sjovt – og også lidt hårdt at træne. Vi tror på, at lidt træning er bedre end ingen træning, hvorfor du også får tips og træning til en travl hverdag.

Vi taler om mikrotræning, maks træning, vi løber, leger, nørder teknik og bliver stærkere og løber længere – sammen.

Vi vil fællesskabet og vil være med til at give dig glæden ved at være ude – også når det regner eller bliver mørkt.

Kom med på vores fællestræninger – vi har flere ugentlige hold.

Vi kører både lukkede og åbne træninger.

Bagom Copenhagen Outdoor

Når naboen bevæger sig udenfor hækken

Copenhagen Outdoor er historien om to naboer, der efter at have stået på fortovet og kigget på at ungerne legede, valgte at trække i træningstøjet og bruge haven og fortovet til fælles træninger. Sidenhen er det blevet til mange fælles løbe- og træningsture. Både før og efter ungerne er lagt, men også mens ungerne har leget udenfor. 

Vi kender til det at komme træt hjem fra arbejde, at putte unger, smøre madpakker, ordne vasketøj og, og, og… Og når det endelig er tid til dig, så er det svært at komme afsted. Det vil vi gøre nemmere for dig – samtidig med, at du får frisk luft og sved på panden. 

Glæden og fællesskabet ved at træne og få frisk luft og røde kinder, vil vi gerne dele med andre – og efter et langt tilløb har vi valgt at stifte Copenhagen Outdoor. 

Vi håber, at du vil være med. 

Copenhagen Outdoor er historien om to naboer, der efter at have stået på fortovet og kigget på at ungerne legede, valgte at trække i træningstøjet og bruge haven og fortovet til fælles træninger. Sidenhen er det blevet til mange fælles løbe- og træningsture. Både før og efter ungerne er lagt, men også mens ungerne har leget udenfor. 

Vi kender til det at komme træt hjem fra arbejde, at putte unger, smøre madpakker, ordne vasketøj og, og, og… Og når det endelig er tid til dig, så er det svært at komme afsted. Det vil vi gøre nemmere for dig – samtidig med, at du får frisk luft og sved på panden. 

Glæden og fællesskabet ved at træne og få frisk luft og røde kinder, vil vi gerne dele med andre – og efter et langt tilløb har vi valgt at stifte Copenhagen Outdoor. 

Vi håber, at du vil være med. 

Hvem er vi?

Der er altid plads til flere

Louise Kehlet Ekdahl

Glad for crossfit

Louise er glad for chokolade, sin mand og to drenge. Og når hun ikke lige arbejder med at knuse tal for en kommune i hovedstadsområdet, sætter hun pris på at være aktiv udenfor og styrke hele kroppen. 

Louise har mange års erfaring fra crossfit-verdenen og har arbejdet med løb på forskellige måder. Gennem årene har hun opbygget en god balance mellem de tunge løft fra crossfit og løb. 

Louise har dyrket gymnastik på konkurrenceplan og ved, hvad det vil sige at komme hele kroppen rundt. Hun har ligeledes deltaget i en række forskellige løb, såvel korte som mellemlange. 

Ann-Christina Salquist

Optimistisk løber

Ann-Christina har hang til rødvin og G&T – og naturen. Som mor til tre og selvstænding konsulent sætter hun stor pris på at få luftet hovedet i det fri – gerne med fødderne i et par løbesko. 

Ann-Christina har prøvet næsten alt, hvad der findes af udendørs og indendørs sport. Helt fra barnsben har løbeskoene dog været favoritten – de er nemme at have med overalt og giver enorm frihed. 

Ann-Christina vandt guld til Xterra Århus i 2006, løbet ekstremløb, vundet Coastzone Extreme Maraton et par gange samt en række andre ting gennem åren. Hun har ligeledes været på landsholdet i militær femkamp – og har også været sparket tilbage til start rent formmæssigt på grund af tre rygoperationer. 

Ann-Christina Salquist

Nathasja Sztuk

Idræts- og DANSEMUS

Nathasja er vild med fredagsslik og filmhygge med sine 2 drenge og kæreste for der skal være balance i livet. Det betyder ikke restriktioner, men en ligevægt i altivitetsniveau og fornøjelser.
 
I øjeblikket læser Nathasja idræt på Københavns universitet, men når hun ikke sidder med Næsen i bøgerne nyder hun både dans og funktionel træning.
 
Nathasja har i sin tid været danser og er tidligere Danmarks mester i poledance. Derudover har Nathasja mange års erfaring med undervisning i fitness. Det gælder både de unge såvel som seniorerne.
 
For Nathasja flyttede træningen udenfor da corona ramte, og det har kun givet mere blod på tanden for udendørs træning.
Nathasja

Christian Overholt

Engageret TRÆNER

Christian har en fortid i Forsvaret og har gennem flere år undervist i såvel almen fysisk træning og TRX træning. 

Senest her under corona har Christian stået for online undervisning hos et af Danmarks største pensionsselskaber, hvor udfordringen var at sikre, at alle uanset alder, størrelse og fysiske form kunne være med. 

Christian er med sin baggrund fra Forsvaret vant til at kunne tilpasse øvelser til dine behov og ved, hvordan man bruger de forhåndenværende redskaber til at styrke kroppen, så den kan modstå de udfordringer et langt liv giver. 

Udover at være en engageret træner, sidder Christian som ansvarlig for at arrangere koncerter i København. 

Paul Peerdeman

RUGBY ekspert OG GLAD LØBER

Mød Paul som er vores nye træner på Frederiksberg. Han har rugby skills.

Han har holdtræning hver mandag aften i Grøndalsparken, både begynder og øvet. 

Paul er en habil rugby spiller og han kan godt lide at tage elementer fra rugby ind i træningen, så der bliver både løbet og kastet med bold.

Udover rugby har Paul både erfaring med funktionel træning, løb og triathlon.

Paul har sammenlagt 14 års erfaring som træner, og er derfor god til at tilpasse sin træning til den enkelte og opmuntre sine deltager til at yde sit bedste.

Nogen af Pauls naturlige fokusområder er en stærk core, stabilitet af de små muskler, samt balanceevnen.

Udover Copenhagen Outdoor er Paul tilknyttet Herlufsholm Kostskole som fast træner. 

Er du vores nye instruktør?

Glad for livet udenfor

Vi leder altid efter gode mennesker, der gerne vil være med til at sætte fokus på et aktivt liv udendørs. Vores krav er, at du skal vide noget om det, du laver, have +5 års erfaring indenfor det, du gerne vil undervise i – og så skal du have lyst til at træne udendørs året rundt. Det kan være pilates, yoga, crossfit, løb, hop, dans, kun for mænd eller børn og unge. 

Du vil gerne være med til at starte nye hold op – i København. 

Send en mail på info@copenhagenoutdoor.dk

Ansvarsfraskrivelse

Copenhagen Outdoor er et frivilligt træningstilbud, der fokuserer på livsstil, sundhed og træning. 

Copenhagen Outdoor benytter sig af mange forskellige øvelser og andre former for fysiske anstrengelser. Personlige skader kan forekomme, og det er derfor op til dig som deltager at have den nødvendige personlige forsikring. Copenhagen Outdoor kan ikke gøres ansvarlig for evt. skader du må påføre dig ifb. med træning med Copenhagen Outdoor.